Kirkelig Maanedstidende 5/3:71-78, March 1860. Annotated by Jacob Aal Preus.

Uddrag af Forhandlingerne
ved den fri evangelisk=lutherske Conferents i Fort=Wayne, Indiana
fra 14de til 20de Juli 1859.
(Oversat og indsendt af Jacob Aall [sit] Ottesen).

Om 14de Artikel af Augsb. Confession.

Henved 80 Deeltagere fremmödte og optoges som Medlemmer Störstedelen var af Missourisynoden, nogle Faa fra Ohiosynoden og Generalsynoden, Een fra vor Synode og Een, som ikke tilhörer nogen Synode.

Da baade Präsidenten og Vicepräsidenten fra forrig Arrs Møde ver fravärende, aabnede Stedets Präst, Professor Dr. Sidier, Mödedt med den sædyanlige Undagt.

Til Präsidenten valgtes derpaa Conrector Schieck, til Vicepräsident Pator Ottesen, til Secretarier Prästerne Schwan og Lindemann.
Först udtrykte Forsamlinged sin hjertelige Bidrovelse over at Prof. Walther, som havde givet frste Stöd til disse frie Conferentser, og ved hvem Gud Herren havde ladet dem tilflyde saa mangen Velsignelse, var ved en Halsesygdom vlevet forhindret fra denne Gang at deeltage i For handlingerne, og udtalte tilleg det Önske, at det maatte bebage Gud igjen at helbrede og endnu läng opholde for sin Kirke dette verlige Redskab.

Derpaa blev 14de Artikel af den Augsb. Confession foreläst, og man enedes om at behandle 1) Titel og Overskrift, 2) om den i denne Artikel forudsatte Nödvendighed af det offentlige Prædikeembede, 3) Embedets Indbegreb [Tydst Befugniss >: hvad der börer med dertil: nemlig at prädiske, döbe etc. (JAO)] (eller Udsträkning), 4) om Embedets Bärere.

1 ) Med Hensyn til Overskriften bemærkedes, hvorledes en Sammenligning af Overskriften til denne Artikel med den til 5te hjälper til en rigtig Forstaaelse af begge Artikler. Ved Artikel 5 lyder nemlig Overskriften saa: ?om Prädikeembedet, og denne Artikel er sat imod Gjendöberne, som nagte, at Gud giver den helliga Aand ved det udvortes Ord. Allerede deraf viser det sig, at ved Udtrykket "Prädikeembede" forstaaes det udvortes Ord. Det samme fremgaaer ogsaa af det Sted i Schwabacher=Artiklene, som bar lagt til Grund for 5te Ar. Af Agsb. Confession, hvor det bedder : "Til Erboldelsen af saadan Tru, eller for at give os Mennesker den, bar Gud indsat Prädikeembedet eller det mundtlige Ord, nemlig Evangeliet, ved bvilket ban lader forkunde sadaan Tro, og dens Magt, Nytte og Frugt og giver ogsaa derved som ved et Middel, Troen med den hellige Aand, naar og hvor ban vil. Ellers er der intet Middel eller Vei til at bekomme Troen." Hvo kan vel ber ved "Prädikeembede" forstage Prästembedet, da der utrykkelig siges, at dermed menes "det mundtlige Ord" eller "Evangeliet." Nemlig forsaavidt det gaaer i Gang og Evang? Af alt dette fremgaaer utmodsigelig, at i 5te Art. Er ikke Talen om Prädikeembedet in concreto >: om Præstembedet, men om Prädikeembedet in abstracto >: om Forvaltningedn af Naademidlerne i Almindelighed afsect fra Forvalterne deraf.

 I vor 14de Art. Derimod lyder Overskriften "De ordine ecclesiastico" (om den gestlige eller kirkelig Embedstand) eller "Om Kirkeregimentet." Dette gaaer pa Personere. Denne Artikel vil altsaa vise, hvorledes nu ogsaa Naademidlerne, om hvis Forvaltning 5te Art. Har talt slethen eller i Almindelighed, skal ved sär?gne Personer i et säreget Embede, nemlig det offentlige Pradikeembede eller Prästembedet, gaae offentlig i Svang, og hvorledes derved Guds Kirke skal regjeres.

Vil man fremdeles tage Henjyn til den Augsb. Conf s Artiklers Fölge i deres Orden o?erhovedet, saa er vel at märke, at först foredrager Bekjen elsen Lären om Naademidlerne, som skal forvaltes, dernäst Lären om Kirken, hvem disse Midler og deres Forvaltning nærmest og umiddelbar er overdraget, og efter alt dette handler den först om det Embede, hvorved den offentlige Forvaltning af disse skal skee.

Resultatet af denne Udvikling blev derpaa til slut sammenfattet i fölgende Sats, som alle Tilstedevärende tilstemte:

"Conferentien erkjender af Sammenligning mellem 14de Artikels Overskrift saavel i den tydske som latinssk Tert med 5te Art.s Overskrift, at 5de Art. Behandler om Naademidlernes Forvaltning i Almindelighed (da vistok Prädiskeembeet i snävere Forstand er medindbefattet i Indstiftelsen af Evangeliet som mundtligt Ord), men at der i 14de Artikel tales om Prädikeembede i snävere Forstand eller Prästembedet. [no close on this quote in the original]

2) Med Hensyn til det andet Punkt, nemlig om Prädikeembedets Nödvendighed blev der bemärket: Naar det i denne Art. Hedder "at Ingen skal läre offentlig i Kirken uden ordentligt Kald," saa forstaaes af sig selv, at dermed er forudsat, at der i Kirken stedse skal lares i ordentlig Kald, deri ligger altsaa et Vidnesbyrd om Nödvendigheden af Prädikeembedet eller Prästeembedet. Hvorfra denne Nödvendighed kommer, eller af hvad Slags den er, bliver visknok ikke udtalt her. Der kan imidlertid ikke väre nogen Tvivl om, at jo vore Vekjendere have anseet Oprettelsen af det offentlige Prädikeembede ikke blot for moralsk nödvendig, men at de paastaae Nödvendigheden deraf, fordi de af Guds Ord vare forvissede i Troen om, at Gud Herren selv har stiftet dette Embede, og at det er Hans udtalte Villie og hellige Ordning, at det skal fremdeles bestaae indtil Dagenes Ende.

Denne deres Tro have vore Fädre ogsaa udtalt tydelig paa mange Steder ivore Bekjedelsker. Allerede ved Art 5, hvor de bekjende Indsattelsen af Prädikeembedet in abstracto (>: Evangeliet eller det mundtlige Ord), og i Aplologiens 13de Artikel, hvor de sige om dette Prædikeembede ?Gud har indsat og befalet det,? er det efter deres Anskuelse en Sag, som ganske forstaaes af sig selv, at ogsaa Udövelsen af dette Embede ved säregne offentlige Bärere deraf er indsat af Gud. Men de udsige dette og med de tydeligste Ord, idet de ogsaa om Prädikeembede in concreto (>: Prästeembedet) sige i den 13de Art. Of Apologien: "Thi Kirken har Guds Befaling, at den skall beskikke Prädikanter og Diaconer;" og idet de af denne Aarsag jo endog ville tillade, at Ordinationen kaldes et Sacrament, uagtet de derbos er langt fra at holde denne Handling og navnling den dermed forbundne Brug af Haandspaalaggelje for meer end en kirkelig Ceremoni, hvad Anhanget til Schmalkaldiske Artikler og de angjaldene Ord i Apologien selv viser, naar det hedder: "Men hvis man vil kalde Ordenens Sacrament et Sacrament om Pradikeembedet og Evangeliet, saa var det ingen Vanskelighed ved at kalde Ordinationen et Sacrament."

Spörger man videre, hvad de da egentlig har forstaaet under den Befaling, som Kirken har til at beskikke Kirketjenere, saa kan man see Svar herpaa i Stedet i Anbanget "Om Pavens Magt" at Pradiskeembedet kommer af det almindelige Apostelkald?. Vore Bekjendere tænkte altsaa aldeles ikke paa et ceremonial=l(?)ovligt Bud, men forstod heller ikke ved "Befaling" om det, at Gud Herren bloi havde ladet sin Villie heri slutte og marke, men "Befalingen," som de mene er aabenbar Math 28: "Gaar ud i al Verden". Thi her staaer 1) Det Bud at brin je al Verden Evangeliet tilligemed Sakramentet, 2) er denne Befaling ikke blot udtalt i Almindelighed, men ogsaa Udövelsen deraf overdraget saregne dertil udsondrede Peroner, som et säreget Kald, 3) vefales og forjättes de daværende förste Indebavere af dette Embede at lære de Troende at hold Alt hvad Herren havde budet dem, og altsaa ogsaa dette Stykke, at Evangeliet skal forkyndes offentlig ved dertil särlig kaldede Personer.

Summen af denne Samtale blev derpaa tilslut sammenfattet i fölgende Sats, som Forsamlingen eenstemmig antog:

"Idet den 14de Artikel paa Scriftens Grund forkaster Svarmernes Vildfarelse, at det offntlige Embede kan vilkaarligen forvaltes uden bestemt Kald, bekjender den netop dermod, at ifölge Skriften skulle kun ordentlig Kaldede forvalte det offentlige Embede, og lärer dermed Nödvendigheden af Prästeembedet."

Andet Möde

Conferentsen gik derpa over til No. 3 om det offentlige Prästeembedes Indbegreb.

Derom hedder det her i 14de Art. "offentlig i Kirken at lare eller prädike eller räkke Sakramentet." Saa spörges först, hvad menes her ved Udrykket "offentlig i Kirken"? Efter längere Samtale srkjendte Conferentsen, at der ikke blot läres offentlig da, naar dette skeer i en offentlig >: forud tilsagt Forsamling, hvor Hver som vil bar Adgang, m(?)en stedse da, naar Nogen forvalter Naademidlerne [Ordet eller Sacramenterne.]  ifölge overdraget Myndighed ligeoverfor Kirken, ligesom(?) det f. Er. Er en offentlig Udövelse af Embedet, naar Prästen do:ber i Privathuse, holder Sygecommunion og lig(no??)de.

Vilde man endnu tilföie til Forklaringen den formildene Aarsag til saadan Overdragelse og Beskaffenbeden af de overdragne Forretninger, saa maatte man sige: Da lärer En offentlig i Kirken, naar ban i Kirken, det er: der, bror der foruden bam er andre Christne, udover det aandelige Prästedömmes Rettigheder og Soder ikke privat, der er fosin egen Person, men forvalter dem offentlig (publice), det er i offentligt Embede paa Fälledskabets Begne >:Tydsk: won Gemeinschaftswegen. Hvo, som gjor dette uden at have erholdt Ret dertil ved ordentligt Kald, han forkastes af 14de Artikel.

Man kan derfor for at tale tydeligt, til samme Tid bekjene sin idenne Sag af begge Udtruk: "i offentligt Embede" og paa "Fälledskabets Vegne". Thi det forste Udtryk er retet mod Svärmere, det anded mod Romanisterne.

Conferentsen udtrukte derpaa sin eenstemmige Overbeviisning med Hensyn til det her Udtalte i fölgende Sats:

"Naar det hedder i 14de Art., "at Ingen maa i Kirken offentlig läre" (abbreviation: u.,) saa menes derved, at Ingen skal udöve det aandelige Prästedömmes Rettigbeder i offentligt Embede paa Fälledskabets Vegne uden ordentlig Kald".

Tredie Möde.

Naar det var udtalt, at det egentlig ikke er andet end Menighedens Goder og Rettigheder, som forvalles i det offentlige Prädikeembede, saa tänkte man sig den Invending: Läre og Praxis synes dog da at staae i Modsigelse, naar man paa den ene Side vel bekjender og lärer, at alle Rettigheder, som gives i Kirken, tilhörer Menigheden, men paa den anden Side dog strengt holder paa, at den offentlige Prädiken og Sakramentforvaltning og lignende kun skal skee ved Pastorer, overdrager denne Examination, Ordination og Andet ja selv lader vigtige Menighadsrettigheder udöve af Synoder.

Hertil blev svartet: Et er have en Ret og et Andet er at bruge den viselig og i ret Orden. Der gives da guddommelige og menneskelige Ordninger. En guddommelig Ordning er det nu, at der, hvor flere Christne ere i et Fälledskab, den offentlige Forhandlen af Ordet og Sakramenterne skeer ved särlig kaldede Personer. Den samme Gud har altsaa i dette Tilfälde givet Reten og tillig foreskrerei Udövelsen af denne Ret. Derfor kan ber ikke väre Tale om nogen Modsigelser. Menneskelige Ordninger derimod have, forsaavidt de ere gode, sin Rod deri, at det skal gaae ärligt og ordentlight til i Kirken. Dertil hörer d{o or a ?] og følger af Sagens Natur, at man f. Ex. overdrager Examination og Ordination til Kirketjenerne, som dertil Dygtige og som Menighedens Draganer. Dertil hörer fremdeles den Orden og Maade, hvorpaa forkjellige Menigheder kunne invärksaette ogsaa i det Udvortes den af Gud befalede Enighed f. Ex. ved Sammenslutning til en Synode, Landskirke og lignende. Hvor nu saadan Synode bestaaer, hvor de onkelte deri indtraadte Menigheder frivillig bave overdraget Synoden Udövelsen af vise Ret?ighheder, saa er det ikke Modsigelse, men Ret, naar den overdragne Myndighed ogsaa udöves af saadan Synode.

Derpaa gik man over til närmere at bestemme, hvad der var indbefattet i det offentlige Praedikeembede og hvad der var udelukket derfra. Der omtaltes, at foruden den egentlige Forvaltning af Ordet i Prädiken og af Sakramenternes Administration, hörer uden Tvivil ogsaa den offentlige Bön, Formaning og Handhävelse at det guddommelige Ord til Bestyrelse af Menighedsmöder med dertil. Ikke indbefattet heri, meget meer ved Oprettelsen af det offentlige Embede er og bliver fornemmelig Fölgende hjemfalden til de enkelte Christnes aandelige Prästedömme:

a) Den private eller buuslige Brug af det guddommelige Ord, saaledes dom f. Ex. den lille Catechismus saa vakkert bekjender i Overskrifterne: "hvorledes in Huusfader skal undervise sit Tyende".

b) Den gjensidige Underholdning og Tröst af og efter Guds Ord iblandt christelige Brödre (Schmalkaldiske Art. 111, 4).

c) Nödsfeld (Traktat om Biskoppernes Magt).

d) Forkyndelse af Ordet iblandt Ikkechristne (efter 14de Art. selv hvor udtrykkelig den Indskrankning gjöres, at Ingen skal läre offentlig i Kirken uden ordentlig Kald).

Fjerde Möde.

Conferentsen gjenoptog Behandling af disse 4 Punkter, som freomfor andre bjemfalde de enkelte Christnes aandelig Pra"stedo"mme og ikke ere indbefattede i det offentlige Embedes Indbegreb, og udviklede narmere med Henso(?)n til b), hvor vidt Ret til gjensidig broderlig Formaning kunde udstra"kkes, uden at gjo"re Indgreb i det offentlige Pradikembedes Rettigbeder.