Festskrift: Den norske Synodes Jubilæum, 1853-1903
Efter Synodens Beslutning udgivet af H. Halvorsen, Prest.
Lutheran Publishing House, Decorah, Iowa,
Den norske Synodes forlag.
Trykt i Synodens Bogtrykkeri
1903

Pp. 230-236 Jos. Ylvisaker

Synodens Virksomhed for Afvergelse af falsk Lære.
Den offentlige Lægmandsprædiken.

   Det har været vort Kirkesamfunds Opgave, lige siden det blev stiftet, at bevare og udbrede Guds Ords rette og sande Lære. Men i en syndig Verden vil dette ikke kunne ske uden Strid, hvorfor vi ser, at Apostelen formaner de kristne ?til at stride for den Tro, som en Gang er overgiven de hellinge? (Juda 1,3). At Sandhedeh ikke vil kunne bevares i Verden uden Strid, har ogsaa vort Samfund faaet erfare. Det har været kaldt frem til Kamp snart for det ene, snart for det andet Stykke i de helliges Tro. Men blandt disse Kampe er den om den offentlige Lægmandsprædiken en af de første

   Det var saa naturligt, at der maate blive Strid om Lægmænds Ret til at prædike i offentlige Forsamlinger. Den første Forkyndelse blandt vor Landmænd herover var jo Lægmandsforkyndelsen, og paa mange Steder havde denne Virksomhed vundet ikke saa liden Stemning for sig endog blandt den Del af vort Folk, som blev med at stifte de Menigheder, der grundlagde den norske Synode. Koshkonong, Spring Prarie, Rock Prarie og flere andre Settlementer havde lige fra deres Dannelse af været besøgte af Lægprædikanter, blandt hvilke især Elling Eilsen indtog en fremragende Plads.

   ?Hans Virksomhed i den første Tid kunde have været berettiget, hvis han havde ført ren, sund luthersk Lære. Men at han aldrig har gjort dette, men meget mere har modstaaet og forfulgt rettroende Lærere og Menigheder, det er hans største Synd. Havde det kun været ham om Sjælenes Frelse at gjøre, saa vilde han have glædet sig, naar der kom dygtige og rettroende Arbeidere i den Mark, hvor han for Nøds Skyld havde begyndt Arbeidet. Enten vilde han da ganske have trukket sig tilbage fra den ansvarsfulde Gjerning, han af egen Drift havde overtaget, eller, om han var befunden dygtig til at fortsætte Embeldets Gjerning, have antaget Kald fra nogle enkelte Menigheder og formanet sine Tilhængere rundt omkring til at slutte sig til de rettroende Prester og Menigheder. Men han gjorde intet af dette. Det var ham om at gjøre at danne et Parti. Ved Vildfarelser, Bagtalelser og aabenbare Løgne søgte han at holde sine Tilhængere borte fra vort Samfund, ja at gjøre Kløsten større og større. Stadig søgte han at vinde flere Tilhængere ved at trænge ind i vore Menigheder.? (H. A. Preus, ?Syv Foredrag?, S. 82 flg.)